Handelsbetingelser

Betaling

Varer bestilt hos Bike Station kan betales med kreditkort og MobilePay.

Beløbet vil blive fratrukket kortet, i det øjeblik det købte produkt forlader Bike Station.
Vi tager imod følgende korttyper: VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard.

Det er muligt at benytte op til kr. 15.000,- i kontanter i butikken.

Der kan betales via bankoverførsel efter forudgående aftale. Vi gør opmærksom på, at ved denne betalingsform er du ikke dækket af indsigelsesordningen. Vi sender/udleverer varen, så snart vi har modtaget beløbet på vores konto.

Levering
Alle pakker leveres af enten GLS eller PostNord til pakkeshop eller levering til privat adresse. Vi bestræber os på at sende alle pakker den samme eller efterfølgende dag. Modtager du, imod vores forventning, ikke din pakke senest fire dage efter bestilling, bedes du kontakte os med det samme på telefon 86 25 88 22.

Der kan opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer.

Hvis en vare ikke er på lager og derfor skal eftersendes, vil denne blive sendt med GLS når varen kommer hjem til en fragtpris á kr. 59,-. 

Fragtpriser
Alle fragtpriser er faste uanset størrelse og vægt op til 15 Kg.

Bestillingsvarer
Ved køb af bestillingsvarer er der tale om varer, der ikke er på lager, men skal bestilles hjem fra vores leverandører. Leveringstiden vil normalt være 3-10 hverdage, dog kan leveringstiden være længere såfremt leverandøren ikke har varen på lager. I tilfælde af varen ikke er på lager hos importøren, kontakter vi altid kunden og gør opmærksom på dette.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler via vores webshop.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den enkle vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Det gør du ved at vedlægge standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne, når du sender varen retur til os.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder hele eller en del af dit køb.

Returnering
Vil du fortryde dit køb, har du efter modtagelse 14 dage til at sende varen tilbage til os ubrugt og i original emballage. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du skal sikre dig, at pakken afleveres direkte på vores adresse. Du vælger selv det fragtselskab, du vil benytte, så længe pakken leveres direkte hos os inden for butikkens normale åbningstid. Vi afhenter IKKE returpakker i pakkeboks eller pakkeshop. Hvis pakken sendes til, eller ender i en pakkeboks eller pakkeshop, vil den blot blive sendt retur til dig, når afhentningsperioden er udløbet.

Forsvarlig returnering
Ved returnering af en eller flere varer, bedes disse være pakket forsvarligt ind, så der ikke opstår skader hverken fra slag, klem eller fugt under fragten. Er produktet ikke pakket forsvarligt ind, kan det medføre, at købers rettigheder bortfalder. 

Ingen fortrydelsesret
Køb af varer, som er fremstillet eller tilpasset efter dine specifikationer kan ikke fortrydes og dermed heller ikke returneres.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi. Bike Station fastsætter enerådigt værdiforringelsen af varens.

Ved returnering af en vare, skal den altid sendes tilbage i hel stand og i den originale emballagemed alle originale labels påsat som fra fabrikantens side.

Hvis den originale emballage eller labels mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer betaling for alle varer modtaget fra dig, dog undtaget leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget den returnerede vare i hel og fuldstændig stand.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi tilbageholder betalingen, indtil vi har modtaget varen.

Varen sendes til:
Bike Station

Østre Langgade 23

8643 Ans By

Mrk.: “Retur”

Du kan også fortryde købet ved at give os besked, og personligt aflevere varen på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Reklamationsret
Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Bemærk reklamationsretten kan være begrænset af varens naturlige holdbarhed og brug.

Du skal reklamere til os inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Du kan også personligt indlevere din reklamation på vores adresse Østre Langgade 23, 8643indenfor butikkens normale åbningstid. I det tilfælde, at varen indleveres i butikken, vil vores butikspersonale tage stilling til, om de kan behandle reklamationen på stedet, eller om varen skal undersøges/testes yderligere internt eller hos vores leverandør. Hvis den skal det, vil det i langt de fleste tilfælde ske i løbet af 2-8 hverdage. Hvis ikke reklamationen kan behandles på stedet, kan du vælge at købe en ny vare, og du vil efterfølgende få beløbet retur for den defekte vare, hvis der konstateres fejl eller mangler ved varen. Hvis der ikke er fejl i produktet, returneres beløbet ikke, og vi vil give dig besked herom.

Gavekort
Gavekort købt hos Bike Station har en gyldighed på 1 år, medmindre andet er skriftligt aftalt med Bike Station. Hvis du har modtaget dit gavekort som en gevinst eller i form af afslag på et køretøj, skal du være opmærksom på, at der kan være flere begrænsninger, end for et gavekort, du har betalt. Det kan f.eks. være en kortere gyldighedsperiode, eller at kortet kun kan indløses ved køb af en bestemt vare eller ydelse. Det er ikke muligt at få pengene retur for et fysisk gavekort.

Defekter
Vi er kun ansvarlige for produktskader, så længe det følger af lov.   

Persondatapolitik
Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredjepart, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mailadresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.

Når du handler hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Evt. leveringsadresse, hvis den er en anden end faktureringsadressen
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger til det valgte fragtfirma med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Bike Station og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på www.bike-station.dk er ejer af Bike Station, Anders Nielsen.

Som registreret hos Bike Station har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: mail@bike-station.dk.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte Bike Station enten via mail til mail@bike-station.dk eller pr. telefon til 86 25 88 22. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Hjælp, hvordan gør jeg?
Skulle du være i tvivl om, hvordan en bestemt vare skal returneres, kontakt da venligst Bike Stationpå mail@bike-station.dk eller telefon 86 25 88 22.

Med venlig hilsen
Bike Station
Østre Langgade 23

8643 Ans By
Danmark

CVR: 29038147
Telefon: 86 25 88 22
E-mail: mail@bike-station.dk

God fornøjelse på vores hjemmeside.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 15.10.2024